Halloween: Min yndlings amerikanisering

Posted on Sunday 2018-10-28 in Family

Día de Muertos

Af alle vores importeret højtider er Halloween klart min favorit. Især nu hvor mine børn er blevet så store at de også kan se det sjove i det, og ikke længere synes det hele er alt for skræmmende.

I den danske udgave af Halloween er der blevet mixet alt muligt godt i, så det er ikke kun den Halloween vi har set i film og på TV.

Især min datter har fundet en niche i "Día de Muertos"1 fra Mexico hvor man sagtens kan være skræmmende og princesse på samme tid. Det kræver selvfølgelige en masse Halloween makeup2, og en god portion tålmodighed3 for at få til at blive rigtigt godt. Alt i alt tog det godt en time at få gjort hende først hvid i hele ansigtet, og så få tegnet et mønster der ligner et skelet så godt så muligt4.

Jack-O-Lantern

I år var vi super heldige, og jagten på kostumer var relativt hurtigt overstået. I BR fandt vi en fin "Día de Muertos" kjole: kulsort og med fint skelet mønster på forsiden i flotte farver, lidt lige som de masker kvinderne bliver malet med under "Día de Muertos". Og hos Billig Billy fandt vi det perfekte5 halloween kostume, et fuldt Mexikaner outfit til min søn, komplet med gigant Sombrero, poncho og mustache.

I min datters klasse, er der i de sidste par år blevet arrangeret en "natløb" agtigt tur rundt på Damhus engen med sjove og lidt uhyggelige poster, efter fuldt at en "Trick or treat" tur rundt omkring i det lokale kvarter for dem som har lyst. Det er super hyggeligt, og som regel lidt lidt koldt hvilket sætter en naturlig grænse for hvor lang tid underne gidder at traske rund og "Trick or treat'e".

Det er altid godt at stoppe mens legen er god, så man slutter med af med en god oplevelse. Og når man er blevet lidt kold og turen slutter helt naturligt hjemme i varmen med varm kakao og en kæmpe bøtte "treats" så er det ikke så ringe enda.

En af de ting jeg bedst kan lide ved den danske Halloween er den uskrevne regel om at det er frivilligt at deltage: "Har du et Græskar foran din dør er du med, og ellers er du fri".

I visse nabolag der der enda gået sport i at have det vildeste, største og den mest skræmmende udsmykning, og så er der jo også det med sliket. – Vi har med andre ord fået en sjovere og mere spændende udgave af Fastelavn bare uden dyreplageri og tvang.


  1. "Día de Muertos" er "De dødes dag", og fejres startende samme dag som Halloween og 3 dage frem 

  2. Heldigvis kan man købe det hele billigt på nettet 

  3. Hos både den der maler, og den der bliver malet 

  4. Heldigvis er der massere af guides til "Día de Muertos" ansigts maling på YouTube 

  5. Det behøver jo ikke at være uhyggeligt alt sammen